Fysiurgisk massage tager udgangspunkt i kroppens anatomi og er en form for massage, hvor den pågældende massør arbejder dybt med både muskulatur og væv. Det er en massageform, som udføres af massører, der har en særlig viden om kroppens anatomi – herunder musklernes udspring, funktion og tilhæftning.
Det er en nyttig form for massage, som er særligt gavnligt for folk, der har skader, og som har behov for en dybdegående massage, der kan afhjælpe smerter og stress. Fysiurgisk massage løsner op, afspænder og bidrager til større blodcirkulation samt ro i krop og sind. Med denne form for massage vil man opleve en større bevidsthed omkring sin krop, lindring af skader og forebyggelse, øget blodtilstrømning og udrensning af affaldsstoffer.